dating apps 2021Hvilke apps er Danmarks bedste dating apps i 2021?

I denne artikel lister Datemester de bedste dating apps – og endnu vigtigere; giver dig tips til, hvordan du får succes med dem.

Nå, men er Tinder stadig et godt sted at finde en date i 2021?

Eller er det blevet en losseplads fyldt med tomme sjæle, hvor brugere blot kigger billeder, samler på matches og aldrig går på dates?

Tja, Tinder kan stadig fungere, men i dag er singlerne fordelt ud på adskillige hjemmesider og apps (der er mange, der leder efter noget mere seriøst end Tinder).

Så lad os komme i gang med at få noget kærlighed ind i dit liv:

Lige herunder kan du se vores top 10-liste over dating apps, og i bunden af artiklen får du 7 tips til, hvordan du får succes (uden at ødelægge dit mentale helbred) med online dating – husk at læse dem også!

1. Tinder – den mest populære dating app i Danmark

Bedste dating app DanmarkHvis Google er et udsagnsord for at søge på internettet, er Tinder det samme for online dating.

Hvis du lige er blevet single, og ikke ved hvad Tinder er, så får du her et hurtigt overblik:
 Tinder er en dating app, som tilsluttes til din Facebook-konto. Du downloader appen til din Android- eller Apple-enhed, logger ind på Facebook, indtaster et par detaljer i din profil – og så er du stort set klar.

Du vil se billeder af mennesker efter dit foretrukne køn, og du kan enten acceptere (strejfe til højre) eller afvise dem (strejfe til venstre). Når to brugere accepterer hinanden, kan de skrive sammen.

Læs også vores Tinder-guide (seriøst, du bør læse det)

Men hvis Tinder er for overfladisk efter din smag (det er helt sikkert blevet mere af et ”spil” for nogle, og bruges sjældent til noget seriøst) – så læs videre:


2. Dating.dk – dansk dating app og hjemmeside med masser af brugere!

Hvis og når du bliver frustreret over Tinder, er dette næste skridt:

dating app danskDating DK er en af de største dating sider i Danmark. De har – ifølge vores estimater – hundredtusindvis af aktive danske brugere, og de fleste af dem leder efter noget mere seriøst end bare seksuelle udskejelser.

Så derfor har du som regel de største chancer for at se flere profiler på disse etablerede, store sider.

Dating DK har også lanceret en app til både iOS og Android. Siden virker dog fint på både computer, tablet og mobil. Åbn blot siden i browseren og du vil være i kontakt med søde singler i løbet af ingen tid.

Prøv den ved at registrere dig på Dating.dk (eller læs vores Dating.dk anmeldelse)


3. Bumble – en app til dating eller nye venskaber

bumble dating appBumble er en dating app, hvor kvinderne tager det første skridt. Så hvis du er kvinde og er træt af en endeløs række af mænd, får du her kontrollen tilbage. Eller, hvis du kontaktes af en person af samme køn, kan I begge påbegynde samtalen.

Bumble kan ikke kun bruges til at finde romantiske partnere (Bumble Date), men også til at få nye venskaber (Bumble BFF) og til at finde forretnings- og karriereforbindelser (Bumble Bizz). Disse tre sektioner findes alle under den samme Bumble app, og du kan selvfølgelig oprette forskellige profiltekster til hver profil.

Bumble dating app fungerer således:

Hvis kvinden tager det første skridt, og viser interesse for en mand, så har manden 24 timer til at svare. Hvis han ikke gør det, brydes kontakten.

Med disse begrænsninger opfordrer appen brugerne til at kommunikere og engagere sig i den.

Nogle mener, at Bumble er perfekt til kønne mænd, men mindre gavnligt for de mindre heldige fyre – det er et svært sted at finde sig en kvinde. Du vil dermed formentligt opnå samme resultater med Bumble som med Tinder.

Derudover er problemet med Bumble i Danmark, at der kun er et begrænset antal brugere. Bumble er en populær dating app i de engelsktalende lande, men i Danmark er den ikke blevet lige så populær som Tinder eller Dating.dk.


4. Partner med Niveau – den bedste dating app til veluddannede singler?

partnermedniveau appEr du omkring 30 år eller ældre, universitetsuddannet og leder du efter et seriøst forhold?

Så kunne Partner med Niveau være det bedste valg for dig. Siden er særlig god til karrieremennesker i alderen 30+, men også for dem på 50 og op! (Læs også: Guide til 50+ dating)

Først skal du registrere dig på Partnermedniveau.dk, udfylde personlighedstesten og se dine matches. Personlighedstesten er ret lang, men meget interessant. Du vil faktisk lære mange nyttige ting ved blot at udfylde den: hvad du skal lede efter i dine potentielle partnere, og hvad et lykkeligt forhold består af.

Og du behøver altså ikke at have en yacht eller tjene over 100.000 kr. om måneden for at blive medlem (selv om du muligvis kan finde andre på appen, der både ejer en yacht og tjener over 100.000 kr.). Det primære mål er at matche singler, der har de samme værdier, uddannelsesniveauer og mål i livet.

Prøv det gratis på Partnermedniveau.dk


5. Victoria Milan – en mere diskret app til sexdating (ift. Tinder)

sex dating apps danmarkVictoriaMilan.dk er endnu en kombination af en datingside og en app. Og her handler det udelukkende om uformel dating.

Dette er en dating app, hvor folk, der primært er i et forhold (eller ligefrem er gift), leder efter sex. Der er dog også både singler og par på siden. Det er langt mere diskret sammenlignet med eksempelvis Tinder, da din profil ikke er nær så offentlig. Du kan endda skjule dine profilbilleder og KUN vise dem til brugere, du selv har godkendt. Du kan dermed være ret sikker på, at din alt for nysgerrige kollega, ven eller veninde ikke finder din profil her.

Hvis du er omkring 30 år eller ældre og leder efter en flirt, kan du prøve VM:

>> Prøv VictoriaMilan gratis!


6. Happn – en interessant app, der kombinerer offline med online:

Dating app Danmark HappnHappn er en meget interessant dating app:

Den kan se, hvis du har været tæt på andre Happn-brugere i byen i løbet af dagen. Appen er ikke så populær, at den vil fungere i mindre byer, men hvis du er single i København kan det klart være et forsøg værd.

Sådan virker Happn:

Når du ser brugere på skærmen, som du er gået forbi, kan du give dem et hemmeligt like (hvis du er interesseret i ham/hende). Personen får ikke besked om dit like, men hvis han/hun liker dig tilbage, kan I begynde at skrive sammen.

Alle har prøvet at være i den situation, hvor man ser en sød fyr eller pige i byen, men ikke tør gør noget ved det, ikk’? Med Happn får du måske endnu en chance næste gang…


7. Grindr – alle dating apps’ far (til homoseksuelle mænd)

Date app gayFør i artiklen snakkede vi om, at Tinder startede dette moderne mobil dating-fænomen.

Men vidste du, at Grindr, en dating app til homoseksuelle, allerede var lanceret i 2009? Lang tid før – 3 år faktisk – at Tinder kom ud.

Så Grindr er i sandhed alle dating apps’ far. Nåh, men Grindr er til homoseksuelle mænd og bruges særligt til at finde sexpartnere. Men hvis du leder efter et dybere forhold, kan det være en god idé at se på andre mere ”mainstream” dating apps.


8. Once – en dating app, som er helt modsat Tinder

Once - ny dating appDen gennemsnitlige person strejfer information på deres mobilskærme så hurtigt, at det er svært for hjernen at følge med, synes du ikke også?

Once er en dating app, som tvinger dig til at sænke farten lidt. Den fokuserer på kvalitet frem for kvantitet.
Sådan virker den:

Den sender dig blot ét partnerforslag om dagen. Dette forslag baseres på din profil, og systemet prøver at finde et match specielt til dig. Så har du 24 timer til at se deres profil igennem og beslutte, om du kan lide eller ikke kan lide dem. Hvis I begge har liket hinanden, kan I skrive sammen!

Et smart koncept, men appen er lidt udfordret i Danmark grundet det lave antal brugere.


9. OkCupid – gratis dating app til ”alternative” singler

dating app gratisOkCupid er frisk, kunstnerisk og international. Selv danskerne på siden skriver som regel deres profiler på engelsk. Det er også nemt at finde singler fra andre lande.

Systemet vil spørge dig om en masse ting, og senere får du vist et procenttal, der viser, hvor godt du matcher de andre brugere på platformen.

Appen er gratis, men nogle features koster penge, hvis du vil opgradere. Ifølge anmeldelserne i App-butikker er OkCupid en af de bedste dating apps derude.
Rent teknisk er brugerfladen og oplevelsen meget god, og for nogle er det vigtigt at dating appen fungerer uden at man skal logge ind med sin Facebook-konto. OkCupid fungerer helt uden din Facebook – du kan nøjes med at tilmelde dig med din e-mailadresse.


10. Match.com – endnu en god dating app for singler over 25, der leder efter et forhold

Dating apps Danmark

Match.com har været i luften siden 1990’erne og er stadig et hit i 2021.

Selv om der kommer mange nye og moderne dating apps på markedet – f.eks. Happn, Bumble, Once, osv. – ser det stadig ud til, at de gode, gamle dating sider har flest brugere i Danmark.

Nå, men Match er især god til voksne – lad os sige omkring 25-30 år eller ældre – der leder efter et forhold. Den er ret populær i Danmark, og fungerer også i andre europæiske og nordamerikanske lande (hvis du vil snuse lidt til, hvordan singlemarkedet er i udlandet).

Du skal blot registrere dig på hjemmesiden for at se udvalget (og efterfølgende downloade dating appen fra Play Store eller Apple Store, hvis du har lyst).
Prøv det gratis på

Prøv det gratis på: https://dk.match.com/


7 tips og vigtige pointer til dating apps i 2021 (hvis du vil have succes med dem):

Nå, men der er altså adskillige dating apps, du kan registrere dig hos. Det er den nemme del.

En større udfordring er at få succes med dem, finde en date og måske endda et forhold (hvis det er det, du leder efter).

Her er Datemesters 7 hurtige tips og vigtige pointer, som du bør kende til, når du skal i gang med online dating i 2021:

#1: Billeder er meget vigtige på dating apps (især mænd bør læse dette):

Mennesker træffer oftest beslutning om at swipe til højre eller venstre på under ét sekund. Og gør dit første billede ikke indtryk, bliver du derfor swipet væk med det samme.

Hvis du virkelig vil fange nogens opmærksomhed, er du derfor nødt til at have et GODT billede som det første. Det er især vigtigt for størstedelen af mændene derude.

Et par tips til mænd:

  1. Brug et billede, der viser dit ansigt tydeligt (uden solbriller eller andre distraktioner). Prøv at undgå selfies og vælg i stedet et billede, en anden person har taget af dig (kvinder er ikke ligefrem store fans af mænd, der tager selfies).
  2. Brug midst ét billede, der viser dig i færd med at lave en interessant aktivitet. Du skal nok ikke vælge frimærkesortering, men nok snarere et billede af dig på vandretur, til fodbold, i gang med træning – et eller andet, der viser, at du er fysisk aktiv.

Kvinder har nemmere ved at få opmærksomhed og matche (det beviser vi under tip nr. 5) på dating apps uden at skulle bruge masser af energi på det, men her er alligevel et par tips:

Gør brug af ”ærlige billeder” på din profil – de skal være taget for nyligt (ikke for 10 år eller 20 kg. siden). Det samme gælder selvfølgelig for mænd.

Og er du træt af mænd, der kun leder efter sex på dating apps, bør du vælge nogle lidt mere nedtonede billeder, der ikke signalerer, at du kun er ude på ”sjov”. Der er ingen grund til at iklæde dig en hijab eller et nonne-outfit (medmindre du gør det til dagligt selvfølgelig), men tænk over hvilke værdier, dine billeder ”signalerer” og repræsenterer.

Fremgangsmåden er lidt forskellig for mænd kontra kvinder på dating apps (uanset om vi kan lide det eller ej, så er mænd og kvinder altså biologisk forskellige).

Derudover bør du også fokusere på din profiltekst – det ser vi nærmere på nu:

#2: Hvad skal du skrive i din profiltekst? Et par idéer:

Hvis du udelukkende er ude efter sex, og du samtidig ser rigtig godt ud, kan du i princippet godt nøjes med en tom profiltekst.

Er du derimod ude efter noget mere seriøst – og måske noget, der kan udvikle sig til et forhold – skal du bruge lidt tid på din profiltekst.

Men hvad skal man skrive?

Du kan lave en liste med dine interesser, eller beskrive den person, du leder efter. Selv en morsom tone eller et meme kan fungere. Dit mål er at vække følelser hos læseren! Det gælder særligt for mænd: kan du (på en naturlig måde) få smilet frem hos læseren, er det perfekt!

Hvis du er kvinde, og dit mål er at finde noget seriøst, er det en god idé at skrive noget om dine værdier, hobbyer, drømme for fremtiden osv. Kvinder kan slippe afsted med en lidt mere seriøs profiltekst sammenlignet med mænd. Igen, ser vi på naturen og menneskets historie, har mændene altid være komikerne og historiefortællerne (aktive), mens kvinder har været mere lyttende (passive).

Mænd er nødt til at ramme bestemte følelser hos kvinderne (og her virker humor oftest bedst). Derimod er det mere naturligt og accepteret, at kvinden er passiv.

Læs også: 10 tips til en god datingprofil

#3: Sådan skriver du den første besked på dating apps (igen, især vigtigt for mænd)

Du har måske prøvet at skrive en besked til en efter, at i har matchet – uden nogensinde at få svar tilbage? Eller måske har du ignoreret en kedelig besked for ikke at såre nogen?

Måske er det på tide at spørge – hvordan skriver man en interessant første besked?

Sædvanligvis er det en god idé at referere til noget fra den andens profil; enten i profilteksten eller på et af profilbillederne. Det kan være en kompliment eller et spørgsmål til noget på profilen.

Hvis du bare skriver ”Hej” eller ”Hvordan går det?”, kan det hurtigt blive upersonligt. Indenfor markedsføring siger man, at ”den største risiko er at være kedelig”. Så får du ingen respons med ”normale” samtaleemner, er det på tide at gøre dine beskeder mere spændende og interessante. Især (smukke) kvinder forventer noget sjovt eller noget ”udover det sædvanlige” fra mænd. Sådan er virkeligheden bare!

#4: Foreslå en date relativt hurtigt – for at spare tid og frustrationer

Mange oplever dating på nettet – og især på Tinder – som noget frustrerende. Det er så let bare at blive tavs og stoppe med at chatte, når du har lyst til det – eller når noget ”bedre” dukker op, og du glemmer den igangværende chat.

For at spare tid kan du skrive på din profil, at du foretrækker at tage på date fremfor at skrive sammen i evigheder. Og når alt kommer til alt, kan du alligevel ikke lære et andet menneske at kende udelukkende på skrift. Tænk ikke for meget over det; spring ud i det og foreslå, at i går ud og drikker en kop kaffe sammen snart.

#5: Erkend, hvornår det er tid til at stoppe (hvis du leder efter et forhold eller ønsker at starte en familie)

Ifølge en undersøgelse er Tinder-brugere mere ulykkelige end personer, der ikke bruger Tinder.

Især mænd, der bruger Tinder, viser sig at have et lavere selvværd sammenlignet med månd, der ikke bruger Tinder.

Og når det gælder kvinder, bevirker Tinder, at de bliver mindre tilfredse med deres kroppe.

Så generelt – uanset køn – gør Tinder os mindre lykkelige.

Tinder kan endda få os til hele tiden at søge noget bedre og bedre (det gælder særligt for mænd, som har lettere ved at blive spilafhængige). Har du vundet en ”lille gevinst”, vil du vinde en ”større” næste gang. At have sex med mange kvinder kan således blive til en afhængighed for Tinder-fyre.

For kvinder er udvalget enormt. Et studie viser, at 46% af kvindernes profiler bliver swipet til højre (like), mens kun 14% af mændenes profiler får et ”like” af kvinder.

Pointen er:

Det kræver lidt ”færdigheder” at vide, hvornår det er tid til at stoppe med at bruge appen, og i stedet fokusere på at bygge et forhold med den rigtige person. Som ved alle øvrige kortsigtede belønninger (hasardspil, alkohol, one-night-stands), bliver du ikke lykkeligere efter dit ”fix”. Du kommer blot til at ville have mere og mere.

Det er også en af grundene til, hvorfor sider som dating.dk bliver mere og mere populære i dag – singler søger modsætningen til Tinders fokus på det ydre.

#6: Hvordan skal du håndtere ghosting?

Som du måske allerede ved, kan online dating-verdenen være følelsesmæssigt kold og kynisk i denne tid.

Det ene øjeblik skriver du (eller måske endda dater du) en; det næste øjeblik er vedkommende tavs, og du hører aldrig fra ham/hende igen. Dette kaldes for ”ghosting”. Det er den moderne måde at ende kommunikation (eller endda et forhold) på, uden at skulle mande sig op til at sige ”tak, men nej tak”.

Ghosting er normalt, så tænk ikke for meget over det, hvis du matcher med en og skriver lange beskeder med vedkommende, hvorefter han eller hun så pludselig bliver tavs.

dating apps danmark 2021

Det er blot en af årsagerne til, hvorfor det er en god idé at holde sig fra de dybe samtaler i beskeder online, og i stedet komme på en rigtig offline date så hurtigt som muligt, så i kan se, om der er en god kemi imellem jer.

Husk også, at hvis du har lyst til at ghoste nogen, så er det ren og skær høflighed at sige ”tak, men nej tak” (med dine egne ord), hvis du ønsker at afbryde kommunikationen eller at stoppe med at date. På den måde kan vi alle være med til at gøre dating mere menneskelig igen.

#7: Samtidig med dating apps – forbliv aktiv indenfor offline dating:

Mange singler er frustrerede med online dating og alt det besvær og drama, der følger med. Når alt kommer til alt, er det stadig ret unaturligt at ”møde” mennesker på skærmen og kommunikere med dem der.

Husk at vi er mennesker, og at en del af at være mennesker er at have fysisk kontakt med andre mennesker. Forbliv socialt aktiv i dit ”offline” liv også. Selv i dag er det stadig sådan, at langt de fleste par møder hinanden på arbejde, i skolen, til fritidsinteresser eller andre fysiske steder.

Hold en fornuftig balance mellem din sociale aktivietet online og offline – så øger du chancen for at finde din drømmepartner!

Læs også: 7 måder at møde singler på

Konklusion

Det var de bedste dating apps i Danmark 2021.

Prøv et par forskellige og se, hvilke du foretrækker:

Hvis du er træt af den sjælløse swipen på Tinder, kan du f.eks. prøve Dating.dk og Match. Det gælder især, hvis du er 25-30 år eller ældre.

Tinder kan være god, hvis du er heldig (især pga. den store mængde brugere). Mange af brugerne anvender dog kun Tinder som en slags ”digital heroin” – de bliver ”høje” af nye match og beskeder, men møder aldrig nye mennesker og tager aldrig på dates.

Men vent:

Hvad er dine erfaringer med dating apps? Hvad er de største udfordringer ved online dating i 2021? Skriv din kommentar nedenfor!

2 KOMMENTARER

  1. Hej. Tinder kræver ikke en facebook profil for at kunne logge på, som forfatteren ellers skriver længere oppe.
    Vh Gus

  2. Single dating 18.. er der nogle som har kendskab til den??
    Kan ikke helt finde ud af om den er fake?.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here