Find en kæresteMed disse tip fra Datemester kan du møde singler – offline eller online – eller måske endda finde en kæreste?

Skal du være alene hjemme i weekenden igen? Er dine venner i parforhold og gider de ikke ud på lange festaftener mere? Eller er du træt af Tinders overfladiske brugerbase?

Uanset din situation, så har du nok tænkt over, hvor du kan møde nye mennesker og især singler henne.

Ofte finder folk deres kærester på arbejdspladsen eller gennem fælles venner og så videre.. men hvilke andre muligheder for at møde nye mennesker findes der? Her er 7 idéer:

1. Supermarkeder, gader (gør det nemt for dig selv)

Den første gang kan være svær for mange. At nærme sig en tilfældig person i fuldt dagslys!?

Lad være med at gøre det svært for dig selv. Hvis du ser en interessant person på gaden, så gå hen og spørg dem om noget, som f.eks. hvor er X? Ved du om denne bus kører til X? Spørg om hvad som helst selvom du måske allerede kender svaret.

Så glem alt om cheesy scorereplikker, og stil et tilfældigt spørgsmål til en interessant person, du møder i byen. Hvis du kan mærke, at personen også er interesseret i dig (og ikke bare passivt svarer på dit spørgsmål), så bliv ved med at tale med hinanden og byd til slut personen ud på en kop kaffe!

 

2. Mød singler i fitness? Dette tip bakkes op af videnskab. Læs det:

Det er altid en god idé at dyrke sport, ikk’? Det er nemt at møde andre singler til sportsaktiviteter eller i fitnesscenteret.

Men man bliver nødt til at spille det langsomme spil, når man møder folk i fitness – det er lidt for akavet bare at komme op til folk som på en natklub. Bare gå i gang med din træning og begynd at gøre dig bekendt med de personer, du ser ofte. Snart vil det måske blive naturligt at hilse neutralt på hinanden, når du har set dem et par gange. Og derfra fører den ene ting til den anden..

Og rent psykologisk er der en ting kaldet eksponeringseffekten. Dette betyder, at når vi ofte ser det samme ansigt, så vil vi langsomt begynde at finde det mere attraktivt. Hvis du ofte ser nogen i fitnesscenteret, og derefter ser dem i nattelivet også, så er det meget nemmere at bryde isen, når man allerede har set hinanden før.

 

3. Er sprogkurser de bedste steder at møde kvinder? (+ andre kurser)

Hvor møder man kvinder henne, er der mange fyre der spørger. Hvis du har selv den mindste interesse i sprog, så bør du prøve et sprogkursus på det lokale universitet.

Spansk og fransk er typisk overbefolket af single kvinder. Men fyre: lad være med åbenlyst at signalere, at du er der for at score kvinder. Vær ineresseret i sproget og hold ud over det øje med, om der er noget ”talent” derude.

Og det gælder ikke kun for sprogkurser. Bare vælg noget, som du finder interessant. Thai-madlavning, baristakurser eller noget med kunst? Det er alle fremragende måder at møde nye mennesker på, som allerede har samme interesser som dig.

 

4. At finde en kæreste online (vælg den rigtige side!)

Hvis du søger en kæreste, kan Tinder eller andre dating-apps være lidt for overfladiske.. men bare rolig. Der er mange seriøse datingsider, hvor du kan finde en kæreste.

Tjek vores top 10 dating sider ud, hvor du kan finde en god side til enhver smag – lige meget om du er ung eller gammel, leder efter kærlighed eller noget mere kortsigtet.

Eller prøv at møde singler på Facebook på diverse singlegrupper, eller tag kontakt til dit hemmelige crush.

 

5. Meetup.com, single begivenheder, mød singler til alle slags begivenheder

Hvis du har været single i noget tid og gerne vil lave om på det, så bliver du nødt til at være mere aktiv. Tag til en begivenhed, som du finder bare en lille smule interessant. Mød nye mennesker og udvid dine sociale cirkler.

Det kan enten være gennem møder på Meetup.com (møder alt efter interesse), eller mere direkte singlemøder som f.eks. speed-dating, osv. Der er især mange tilbud til singler i København.

Når du finder nye venner eller får nye bekendte, så kan du måske møde en kæreste gennem dem?

 

6. Hunde (eller børn) er gode isbrydere

Hunde er typisk gode samtalestartere. Hvis du er en fyr, og din ven spørger dig om at passe på deres hund i nogle dage, så brug denne mulighed til din fordel. Tag en tur i parken på en solskinsdag, og nyd den friske luft samt en hunds magnetiske kraft på kvinder med hunde.

Eller, som den legendariske Charlie Harper mener, så kan et barn være endnu bedre end en hund, når en mand vil have en kvindes opmærksomhed:

 

7. At finde en kæreste gennem venner eller bekendte

Hvis du vil af med din singlestatus, så er det på tide at indrømme over for dig selv og dine venner, at du gerne vil møde nogen. Spørg dine venner, om de kender nogen, som passer til dig. Der findes også en dating-app kaldet Hinge, som søger efter passende partnere i din vennekreds.

Så spørg dine venner, og sig ikke nej til en mulighed for at få nye venner og møde nogen gennem dem.

 

Konklusion

Der er mange steder at finde en kæreste.

Det bedste, du kan gøre, er at være aktiv og holde øjne og ører åbne. Lad være med at isolere dig selv fra verdenen med dine høretelefoner eller smartphone. Du kan møde singler over alt, når du bare har den rette mentalitet!

Hvis du er blevet hængende indtil nu, så læs også disse artikler mens du er i gang:

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here